Nomotetik Og Idegrafi
Videnskabsteori
Indhold:
Nomotetisk og Ideografisk
3 forskellige tilgange til videnskab: 1. historisk 2. teoretisk 3. sociologisk
Data –Emperi-Teori- praksis
V/ Simo Køppe
4. November
Litteratur:
Bem, S & Jong H.L de. Theoretical issues in Psychology. SAGE London 1997. Ss. 31-61 (21 s)
Popper, Karl R
Kritisk rationalisme. Kap: Videnskaben: Gisninger og gendrivelser. Arnold Busk, Kbh, 1973 s. 40-68 (29 s.)
Eksamensform: 48 timers opgave den 10-12 januar.
Videnskab kan defineres ved empiri.
Fortolkningsvidenskab eksempelvis at se teologi matematisk.
Tre forskellige tilgange til videnskab: 1. historisk 2. teoretisk 3. sociologisk
= alt kan så også kaldes videnskabsfilosofi
Videnskabsteori
Hvad er erkendelse? Kan vi erkende verden? Hvad er verden? Erkendelse og verden = epistomologi (erkendelse).
Ontologi (viden om verden): Verdensbæren. Hvordan eksisterer verden?
Kommer ontologien fra epistomologien eller omvendt? Diskussionen om hønen og ægget. Hvad kan man sige om verden uden at erkende verden?
Enhver form for erkendelse har en antagelse om verden. Køppe: Erkendelse er altid bygget på en ontologi. En af de måder er ved at undersøge hvilken ontologi de er baseret på. Videnskabs grundskæl mellem episomologi og ontologi.
En del af videnskabsteorien er også sandhed og objektivitet. Filosoffer er derfor dem som har bidraget meget til videnskabsteori
Nomotetisk og Ideografisk.
Skelnen mellem naturvidenskab og humaniora (hvor samfundsvidenskab ligger lidt i mellem)
Nomotetisk videnskab ser på lovmæssigheder som gælder alt.
Ideografisk: unikke fænomener. Eksempelvis beskrivelsen af et kunstværk. Enkelstående historisk begivenhed.
Nogle fænomen er unik, men man kan bruger noget som man også vil placere under det nomotetiske.
Anden tilgang til videnskab:
Videnskabshistorie: Hvordan videnskaben udvikler sig historisk. I starten bygget op om biografier. Kraftig ændring i 1950-60erne ved Thomas Kuhn:
Indhold:
Nomotetisk og Ideografisk
3 forskellige tilgange til videnskab: 1. historisk 2. teoretisk 3. sociologisk
Data –Emperi-Teori- praksis
V/ Simo Køppe
4. November
Litteratur:
Bem, S & Jong H.L de. Theoretical issues in Psychology. SAGE London 1997. Ss. 31-61 (21 s)
Popper, Karl R
Kritisk rationalisme. Kap: Videnskaben: Gisninger og gendrivelser. Arnold Busk, Kbh, 1973 s. 40-68 (29 s.)
Eksamensform: 48 timers opgave den 10-12 januar.
Videnskab kan defineres ved empiri.
Fortolkningsvidenskab eksempelvis at se teologi matematisk.
Tre forskellige tilgange til videnskab: 1. historisk 2. teoretisk 3. sociologisk
= alt kan så også kaldes videnskabsfilosofi
Videnskabsteori
Hvad er erkendelse? Kan vi erkende verden? Hvad er verden? Erkendelse og verden = epistomologi (erkendelse).
Ontologi (viden om verden): Verdensbæren. Hvordan eksisterer verden?
Kommer ontologien fra epistomologien eller omvendt? Diskussionen om hønen og ægget. Hvad kan man sige om verden uden at erkende verden?
Enhver form for erkendelse har en antagelse om verden. Køppe: Erkendelse er altid bygget på en ontologi. En af de måder er ved at undersøge hvilken ontologi de er baseret på. Videnskabs grundskæl mellem episomologi og ontologi.
En del af videnskabsteorien er også sandhed og objektivitet. Filosoffer er derfor dem som har bidraget meget til videnskabsteori
Nomotetisk og Ideografisk.
Skelnen mellem naturvidenskab og humaniora (hvor samfundsvidenskab ligger lidt i mellem)
Nomotetisk videnskab ser på lovmæssigheder som gælder alt.
Ideografisk: unikke fænomener. Eksempelvis beskrivelsen af et kunstværk. Enkelstående historisk begivenhed.
Nogle fænomen er unik, men man kan bruger noget som man også vil placere under det nomotetiske.
Anden tilgang til videnskab:
Videnskabshistorie: Hvordan videnskaben udvikler sig historisk. I starten bygget op om biografier. Kraftig ændring i 1950-60erne ved Thomas Kuhn: