Nomotetik Og Idegrafi

Only available on StudyMode
  • Pages : 5 (1078 words )
  • Download(s) : 1188
  • Published : December 15, 2010
Open Document
Text Preview
Videnskabsteori
Indhold:
Nomotetisk og Ideografisk
3 forskellige tilgange til videnskab:
1. historisk
2. teoretisk
3. sociologisk
Data –Emperi-Teori- praksis

V/ Simo Køppe
4. November

Litteratur:
Bem, S & Jong H.L de. Theoretical issues in Psychology. SAGE London 1997. Ss. 31-61 (21 s) Popper, Karl R
Kritisk rationalisme. Kap: Videnskaben: Gisninger og gendrivelser. Arnold Busk, Kbh, 1973 s. 40-68 (29 s.)

Eksamensform: 48 timers opgave den 10-12 januar.

Videnskab kan defineres ved empiri.
Fortolkningsvidenskab eksempelvis at se teologi matematisk.

Tre forskellige tilgange til videnskab:
1. historisk
2. teoretisk
3. sociologisk

= alt kan så også kaldes videnskabsfilosofi

Videnskabsteori
Hvad er erkendelse? Kan vi erkende verden? Hvad er verden? Erkendelse og verden = epistomologi (erkendelse).

Ontologi (viden om verden): Verdensbæren. Hvordan eksisterer verden? Kommer ontologien fra epistomologien eller omvendt? Diskussionen om hønen og ægget. Hvad kan man sige om verden uden at erkende verden?

Enhver form for erkendelse har en antagelse om verden. Køppe: Erkendelse er altid bygget på en ontologi. En af de måder er ved at undersøge hvilken ontologi de er baseret på. Videnskabs grundskæl mellem episomologi og ontologi.

En del af videnskabsteorien er også sandhed og objektivitet. Filosoffer er derfor dem som har bidraget meget til videnskabsteori

Nomotetisk og Ideografisk.
Skelnen mellem naturvidenskab og humaniora (hvor samfundsvidenskab ligger lidt i mellem)

Nomotetisk videnskab ser på lovmæssigheder som gælder alt. Ideografisk: unikke fænomener. Eksempelvis beskrivelsen af et kunstværk. Enkelstående historisk begivenhed. Nogle fænomen er unik, men man kan bruger noget som man også vil placere under det nomotetiske.

Anden tilgang til videnskab:
Videnskabshistorie: Hvordan videnskaben udvikler sig historisk. I starten bygget op om biografier. Kraftig ændring i 1950-60erne ved Thomas Kuhn: anlægger en historisk vinkel på videnskaben til at forsvarer nogle videnskabsteoretiske synspunkter: Kan påvise nogle videnskabsteoretiske konsekvenser. Vigtigt: bruger videnskabshistorie til videnskabsteoretiske argumenter. Hvornår er en teori gammel og hvornår forlader man den?. Hvordan videnskaber opstår? Hvornår er det grundlæggene egenskab skal til for det er en videnskab. Kuhn: Forholdet mellem opståen og udvikling. Hvad er kriterierne for hvornår et paradime kan opstå?

Videnssociologisk tilgang
En sociologisk tilgang:
Mikro og makro version
Mikro: den videnskablige institution, hvordan folk interargere med hinanden? Hvordan bestemmes dagsordnen? Makro: øvrige samfund, er det samfundet der bestemmer hvad vi skal forske i? Hvad vi skal mene?

Hvis man skal have en ordentlig definition: af videnskab skal man have alle tre elementer med: 1. historisk
2. teoretisk
3. sociologisk

Data –Emperi-Teori- praksis

Data og empiri forskel:
Data: en uendelighed. Uendelighed kan man producerer data af. Vi kan producerer uendelighed af data. Skal gøres endelige. Udvælgelse af data –selektion –at bestemme denne selektion Dette valg er bestemt af teorien.

Teorien:
Hvilke data der skal bruges til data. Teorien fungerer som et filter der selekterer data og gør den til empiri. Empiri er blot brugbar data.

Praksis: anvendelsen af de videnskabelige data ”ude i verden”. ”Den udforskedes reaktioner med” eksempelvis i psykologien. Forskningen af en del af en bestemt praksis.

Forhold mellem teori og data:
Galilei: Den mekaniske fysik. Skulle måle forholdet mellem masse og hastighed. Sten der ruller ned at en sliske og stenen rullede ikke, så blev den smurt ind i fedt og virkede. Fejlkilde: at stenen ikke rullede så godt uden fedt.

Det som fysikken beskæftigelse sig med er en idealiseret verden.

Positivisme og Popper
Postivisme dannes Comte (1798-1867) beskriver viden som et positivt fænomen: han gik ind for at videnskab som forsøger at...
tracking img