Er lyset for de lærte blot? Om Grundtvig og sprogets betydning.

Only available on StudyMode
  • Pages: 11 (1009 words)
  • Download(s): 200
  • Published: April 1, 1997
Read full document
Text Preview
Er lyset for de lærde blot

Opgave: Grundtvig siger et sted, at 'ordet skaber, hvad det

nævner'.

Problematiser udsagnet og tag stilling til sprogets

betydning.

At ordet skaber, hvad det nævner, er en opfattelse, der kommer

til udtryk

på forskellige måder i forskellige sammenhænge. Sandheden af

udsagnet er

imidlertid ikke indiskutabel. I det følgende vil jeg fremføre

argumenter

både for og imod rigtigheden af udsagnet. Jeg vil under hele

teksten gå ud

fra, at Grundtvigs udsagn ikke skulle tages helt bogstaveligt.

Der er mange både i Danmark og i de fleste andre lande i

verden, der går

ind for en eller anden form for censur. Det er et af de steder,

hvor man

kan se, at mange folk langt hen af vejen mener, at ordet

skaber, hvad det

nævner. Det er et udtryk for den tro/opfattelse, at man

allerede når man

snakker om noget, er i gang med at udføre det. Derfor er nogen

bange for,

at allerede når man viser vold i film, er man på vej til at

begå vold i den

virkelige verden. Tanke og gerning følger altså nødvendigvis

hinanden.

Baggrunden for censur er jo ofte den opfattelse, at den blotte

bevidst-

gørelse (nævnelse) af muligheden for politisk ukorrekte/

syndige gerninger,

vil være årsag til en fysisk manifestation af dem (eller den

opfattelse, at

bevidstgørelsen om synden i sig selv, er ligeså uønskelig, som

synden

selv).

At have den mening, at ordet skaber, hvad det siger, leder dog

ikke nød-

vendigvis til censur Det kan også godt være begrundelse for at

skabe

debat, der så ligeså godt, eller ligefrem nødvendigvis vil

resultere i større

viden og bedre valg, ud fra synspunktet, at jo mere man har

diskuteret,

debatteret og behandlet et emne, jo mere man ved om et emne, og

jo større

overblik man har over sammenhængene, det indgår i, desto bedre

valg kan

man træffe. Altså: Hvis man ikke får behandlet tingene gennem

ordet (tale,

fantasi og fiktion), så vil man ikke kunne forholde sig kritisk

til tingene

eller overhovedet forstå dem. Om nødvendigheden af det siger

Grundtvig: ' ... at vi alle har en vældig Drift til at følge

hver sit eget

Hoved, saa Misforstand har aldrig gjort saamegen Fortræd, som

den gjør

nu og vil gjøre herefter ... '

Andre har den opfattelse, at ordet ikke har noget med gerning

at gøre, og

at fiktion ikke skader, uanset hvad den går ud på, altså heller

ikke selvom

det er voldelig eller voldsforherligende fiktion. For dem er

det eneste, der

tæller folks virkelige handlinger. Der er en meget kraftig

adskillelse

mellem ord og handling. Det er en opfattelse, der siger, at man

kun

handler ud fra virkelige situationer og kun refererer til

situationer, man

selv har oplevet i den virkelige verden, altså at man ikke kan

lære af andet

end egne erfaringer. Den opfattelse viser Grundtvig dog også

nogen

forståelse for i sin tekst 'Skolen for Livet', hvori han

skriver, at man skal

kunne genfinde sit eget liv i beskrivelsen for at ikke lærdom

skal blive

åndsfortærende og dræbende.

Verden er efter min overbevisning ganske virkelig og er ikke

underlagt

ord. At fortie et problem, får det sjældent til at forsvinde.

Og selvom man

med ordets hjælp kan skabe mange problemer, så vil problemerne

(i

starten) være af ren verbal karakter og enten indbildninger

eller improvisa-

tioner over tilværelsens rent praktiske problemer. Dog kan jeg,

med det

nuværende samfund, godt forestille mig, at et sådant problem

kan udvikle

sig til at blive af både meget substantiel og farlig karakter.

På den måde

kan man sige, at ordet skaber både det, det nævner og ofte

meget mere.

Sprogets betydning

Men Herren steg ned for at se byen og tårnet, som

menneskebørne-

ne byggede, og han sagde: 'se, de er eet folk og har alle

eet tunge-

mål; og når de nu først er begyndt...
tracking img