Dan Turèll
Der findes to motiver for mord: sex eller cash. "Mord i myldretiden", der er den 7. bog i Dan Turèlls kendte mord-serie, der bragte den hårdkogte kriminaldetektiv ind i dansk litteratur, bliver den navnløse journalist rodet ind i endnu et mord, denne gang i et møde med fortiden, da hans gamle musikerkammerat på mystisk vis falder om midt under en koncert.
Dan Turèlls måde at skrive er meget farverig og spraglet. Han er kendt for sin meget moderne og frie måde at skrive på, der ikke på nogen måde følger en fast form. Han beskriver områder meget nøje, som han gør med meget lange sætninger og en helt speciel humor: "Stolene - eller for ikke at bruge et for stort ord, de vaklende spontan-collager af træ-ansamlinger der stod appellerende ved bordene - svarede til dette præg af patina." (s. 31). Udover dette er Dan Turèll også aldeles kendt for sin sarkasme: "De døde er døde, men de levende skal rense negle." (s. 23).
Krimiromanen er overdænget med "forfatter"kommentarer: "For at ordne hvad? Det bundløst umulige kaos vi i mangel af bedre ord kalder 'livet'. Dét vi 'lever' - i mangel af bedre muligheder." (side 130). Der kan her både argumenteres for at det er forfatterkommentarer, eller om det simpelthen bare er hovedpersonens egne tanker, hvis der er en forskel - dette vender jeg tilbage til senere.
Dan Turèlls beskrivelse af jeg-fortælleren er yderst spinkel. Dette kommer af at "Mord i myldretiden" bare er én del af en hel krimiserie, og en beskrivelse er dermed unødvendig, da man stille lærer hovedpersonen at kende gennem serien. Man kan her se at Dan Turèlls mord-serie er meget inspireret af amerikanske krimiforfattere. Mest nævneværdig er Raymond Chandler med sin detektiv Marlowe, der har mange ligheder med Dan Turèlls unavngivne hovedperson. Med Dan Turèll blev den såkaldte "hårdkogte kriminalroman" bragt ind i dansk litteratur. Hovedpersonen er i denne form for krimier ikke i centrum, og der er i stedet i langt højere grad plads til at der bliver fokuseret
Dan Turèlls måde at skrive er meget farverig og spraglet. Han er kendt for sin meget moderne og frie måde at skrive på, der ikke på nogen måde følger en fast form. Han beskriver områder meget nøje, som han gør med meget lange sætninger og en helt speciel humor: "Stolene - eller for ikke at bruge et for stort ord, de vaklende spontan-collager af træ-ansamlinger der stod appellerende ved bordene - svarede til dette præg af patina." (s. 31). Udover dette er Dan Turèll også aldeles kendt for sin sarkasme: "De døde er døde, men de levende skal rense negle." (s. 23).
Krimiromanen er overdænget med "forfatter"kommentarer: "For at ordne hvad? Det bundløst umulige kaos vi i mangel af bedre ord kalder 'livet'. Dét vi 'lever' - i mangel af bedre muligheder." (side 130). Der kan her både argumenteres for at det er forfatterkommentarer, eller om det simpelthen bare er hovedpersonens egne tanker, hvis der er en forskel - dette vender jeg tilbage til senere.
Dan Turèlls beskrivelse af jeg-fortælleren er yderst spinkel. Dette kommer af at "Mord i myldretiden" bare er én del af en hel krimiserie, og en beskrivelse er dermed unødvendig, da man stille lærer hovedpersonen at kende gennem serien. Man kan her se at Dan Turèlls mord-serie er meget inspireret af amerikanske krimiforfattere. Mest nævneværdig er Raymond Chandler med sin detektiv Marlowe, der har mange ligheder med Dan Turèlls unavngivne hovedperson. Med Dan Turèll blev den såkaldte "hårdkogte kriminalroman" bragt ind i dansk litteratur. Hovedpersonen er i denne form for krimier ikke i centrum, og der er i stedet i langt højere grad plads til at der bliver fokuseret